Søg  

Mobilitet

Over en periode har mobilitet været et fokusområde for vores kunder, og der er blevet sat ekstra turbo på behovet over det seneste år. Forstærket af finanskrisen har mange virksomheder set behovet for både at have løsninger som gjorde det muligt i højere grad at være til stede uanset hvor man er fysisk, og samtidig dermed få mulighed for at anvende virksomhedens samlede ressourcer mest optimalt.
For mange virksomheder gælder det at der nu er færre ressourcer til rådighed, samtidig med at det nu kræver en større indsats, at nå de samme mål. Hermed er der behov for at kigge på løsninger som gør det muligt at udnytte alle medarbejderressourcer 100%. Samtidig må kundeoplevelsen ikke på noget tidspunkt blive dårligere.

Mange af de kommunikationsløsninger som tilbydes af Tele-Punkt i dag, har netop fokus på kundernes ønsker til mobilitet. Og vigtigst af alt, kan løsningerne designes/sammensættes så de netop rammer dine behov. Mobilitet er en meget bred definition, som kan indeholde mange forskellige aspekter, og det er netop her vores kompetencer og erfaring kommer ind i billedet. Vi kan bidrage til løsningsforslag, som matcher netop din virksomheds behov og investerings lyst.

Vi har allerede nu applikationer som sammen med vores telefoniløsninger giver en lang række mobilitets muligheder.
I dette nyhedsbrev har vi 2 artikler om henholdsvis FrontDesk til Aastra løsninger og Miralix Office operator til LG-Nortel løsninger. Udover disse 2 løsninger findes en lang række funktioner som øger mobiliteten for en virksomheds medarbejdere og ofte reducerer omkostninger for virksomheden.

Som en appetitvækker på disse kan nævnes:

Trådløse lokalnumre
Giver dine medarbejdere mulighed for at bevæge sig frit rundt i virksomheden med en trådløs telefon, her findes flere forskellige løsninger afhængig af netop dit behov.

Mobile lokalnumre
Gør din mobiltelefon til en fuld integreret del af din telefoniløsning. Du kan ringe ”lokalt” til dine kolleger, du kan omstille opkald til dine kolleger, og omstillingen kan omstille kald til dig, ligesom til enhver anden telefon i virksomheden.

IP Softphones
Gør mobile medarbejdere flexible og fuldt integrerede uanset om de er på rejse nationalt eller internationalt, sidder med en computer på en hjemmearbejdsplads, er på messe, eller blot sidder i en anden af virksomhedens afdelinger.
IP softphone findes også til din mobiltelefon (Symbian), som gør din mobiltelefon endnu tættere knyttet til resten af din telefoniløsning.

Webphone
En mobil medarbejder kan blive en fuldt integreret del af virksomhedens telefoniløsning selvom han ikke medbringer nogen telefon eller PC’er. Blot har medarbejderen brug for adgang til en PC med internet adgang hos en leverandør, i en hotel lobby, i en internet cafe m.v. og der kan skabes direkte kontakt til virksomhedens telefonisystem. Adgangen er naturligvis beskyttet af password m.v.

Dette var blot eksempler på nogle af de løsninger som vi kan rådgive dig omkring, når vi taler mobile medarbejdere. Alle løsninger, som allerede er installeret hos en række af vores kunder.

Nyt på vej
Endnu flere produkter som understøtter mobilitet er på vej. Vi tester i øjeblikket på LG-Nortel’s multimedie applikation UCS som gør kommunikationen mellem kolleger endnu tættere. Af features kan nævnes instant messaging, videomøde for 6 samtidige, chat rooms, dokument deling og fil deling. Alt er fuldt integreret med LG-iPECS telefoniløsningen. Vigtigt er at løsningen er særdeles skalerbar, og derfor giver mulighed for at også mindre og mellemstore virksomheder kan få en effektiv løsning med høj sikkerhed til en fornuftig investering – eller som LG-Nortel udtrykker det ”UCS – Unified communication U can afford”.
Løsningen forventes klar til salg og installation i slutningen af 1. kvartal 2010.