Søg  

Tele-Punkt overtager 13 TDC Erhvervscentre


Tele-Punkt overtager med virkning fra den 1. december 2008 de 13 TDC-drevne erhvervscentre.


De 13 frasolgte Erhvervscentre vil tilslutte sig TDC’s Franchise-koncept, hvor der i dag allerede findes 22 selvstændigt ejede TDC Erhvervscentre.

”Vi ser stor værdi i at have TDC Erhvervscenter i lokalmiljøerne. De betjener vores erhvervskunder dér, hvor de befinder sig. Men TDC skal ikke nødvendigvis drive dem selv, og for mig er det et logisk strategisk skridt at outsource de sidste 13 TDC Erhvervscenter,” siger Klaus Pedersen, administrerende direktør i Business Nordic.

”De bliver nu en del af TDC franchise-koncept og vil således forsat operere under TDC Erhvervscenter navnet. Vi er fuldstændig sikre på, at Tele-Punkt vil drive og videreudvikle centrene til fortsat og på bedste vis at understøtte TDC’s erhvervskunder i deres hverdag”.

”Jeg tror meget på kombinationen af TDC’s og vores produktsammensætninger. TDC har nogle meget loyale kunder, og deres krav om fleksibilitet og kvalitet passer godt ind i vores koncept,” siger direktør i Tele-Punkt Dion Olsen.

Sortimentet i de 13 erhvervscentre bliver ved overtagelse tilført Tele-Punkts produkter.

De 13 Erhvervscenter ligger henholdsvis i Aalborg, Randers, Århus, Herning, Vejle, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Odense, Ringsted, Rødovre, Hillerød og Rønne.

Med overtagelsen følger 84 virksomhedsoverdragede ansatte. Det vil derfor forsat være de samme medarbejdere der vil betjene TDC’s erhvervskunder i de 13 centre.